
DET HANDLER OM BØRNENE
Børnevelfærd i Danmark er i og på spil. Ambitionerne for børnevelfærd er høje uagtet, hvor man kigger hen eller, hvem man spørger. Alle interessenter vil børnene det godt. Forskellige udfordringer og problematikker kan dog vanskeliggøre, at alle de gode intentioner bliver til virkelighed, så det har aldrig været vigtigere, at både samfundet og dagtilbud fokuserer på børnene – og på børnesagen. Fokuserer på, hvad der er kerneopgaven, herunder på hvilke måder der kvalificeret og på alle niveauer kan arbejdes med løsninger, så børnevelfærden sikres.
Som redaktør af DET GODE BØRNELIV har jeg derfor valgt, at marts nummeret skal handle om børnene – om børnesagen. Jeg rammesætter med en artikel ”Det handler om børnene” og giver derpå stafetten videre til forskellige toneangivne og spændende interessenter, som bidrager med artikler, interviews og undersøgelser. Der er bidrag fra blandt andre Janne Hedegaard Hansen, Center for Bedre Børneliv – Dorte Rudi Andersen, Børns Vilkår – Mia Lønsmann Skole, DCUM – Marianne Kolanda Kruse, SKYGGEBØRN – Pia Allerslev – Tænketanken DEA samt de fire børne- og ungepolitiske ordførere: Lotte Rod, Anni Matthiesen, Karina Adsbøl og Theresa Berg Andersen.

Leave a Reply