Det gode børneliv – september 2024

Forside til medlemsbladet 'Det gode børneliv' - september 2024

Det gode børneliv – september 2024 – kvalitet i dagtilbud

DET GODE BØRNELIV er udkommet d. 1. september 2024 og handler om KVALITET I DAGTILBUD.

Jeg har som redaktør af bladet rammesæt temaet i en indledende artikel ”Kvalitetsligningen”, der handler om det kvalificerede samspil mellem de strukturelle parametre og proceselementerne, som er på spil i dagtilbuddet.

Derpå gives stafetten videre til Line Buer Bjerre, EVA, – Lena Lindbjerg Sperling og Signe Falkenkrone, Tænketanken DEA – Suzanne Krog og Søren Smidt, Life-lab – Siff Ryttergaard, FOLA – Kirsten Birk Lassen, Følgeskabet – Torben Næsby, UCN – Heidi Trude Holm, UCN og Act2Learn – Claus Henriksen, Cand. Pæd. – Nana Nyhuus, LDD – Anders Jerger, institutionsleder samt Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, der med hver sit bidrag perspektiverer kvalitetsbegrebet.

Kvalitet og dagtilbud har igennem en årrække været to ord, der har indgået i den samme sætning, når samtalen fx har handlet om den styrkede pædagogiske læreplan, evalueringskultur, tilsynskoncepter, børnenes leg og læring samt etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Også samtalen om den vigtige faglige ledelsesopgave indeholder de to ord. En særlig betoning har dog været på førstnævnte ord – nemlig kvalitet. Her har perspektivet fra både national og kommunal side, når vi taler om ambitionen til det lokale dagtilbud, været at det skal sikre pædagogiske læringsmiljøer omkring børnene med en så høj kvalitet, som muligt. Ambitionen og målet handler ikke kun om at sikre kvalitet – det skal være en høj én af slagsen.

Men, hvis svaret er høj kvalitet både til, i og omkring dagtilbuddets drift og virke, hvad er så spørgsmålet? Hvad skal der til for at sikre høj kvalitet? Hvem skal bidrage med hvad for, at vi kan tale om høj kvalitet? Og skåret ind til benet – hvad er kvalitet egentlig i sammenhæng med dagtilbud?

Dette har jeg valgt at sætte fokus på i dette nummer af DET GODE BØRNELIV, hvor der kommer mange forskellige og nuancerede svar på spørgsmålene.

Forsiden af medlemsbladet 'Det gode børneliv - marts 2024'

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*